I denne guide kan du lære nogle tips, hvis du vil være sikker på at du gør en god handel, når du skal ud og købe en ny bil. Du har måske hørt skrønen omkring hvordan en bilforhandler med det samme kan mærke om kunden er uinformeret, når de går ind i bilforretningen for at cirkle rundt. Du behøver ikke at være en bilentusiast for at være en velinformeret, hårdtforhandlende kunde. Disse tips kan ende med at gøre en reel forskel for dit kommende bilkøb.. og din tegnebog.

1. Køb bilen i slutningen af måneden

Planlæg dit køb, men underskriv først aftalen i slutningen af måneden. Mange bilforhandlere opererer med månedlige salgsmål og kan derfor være mere tilbøjelige til at tilbyde rabatter og gratis extraudstyr omkring denne tid på måneden, så de kan opfylde deres salgsmål.

2. Gør dit hjemmearbejde på bilen

Læs op på den bil du overvejer at købe, og lær hvad bilen normalt bliver solgt til. Tjek derudover hvilket ekstraudstyr der kan fås til bilen. Jo bedre du er klædt på, des bedre stiller det dig i en evt. forhandlingssituation, hvis det kommer ned til at skulle forhandle om ekstraudstyr der skal med i prisen.

3. Kend de forskellige forhandlingsteknikker

Hold dine forventninger realistiske. Du vil sandsynligvis ikke forhandle, hvis prisen på bilen allerede er sat markant ned. Hold samtalen venlig og høflig. Gode manerer går meget længere, og nogle gange kommer en god aftale simpelthen ned til, hvor godt et indtryk sælgeren har fået ad dig. Hvis du vælger at gå, så giv dit telefonnummer, da de kan finde på at vende tilbage med et bedre tilbud. Vær ikke bange for at gå væk. Hvis de ikke giver sig, så finder du nogle andre som vil.

4. Lad forhandlerne konkurrere med hinanden

Mange forhandlere vil afvise et tilbud uden tøven, men ville acceptere præcis det samme tilbud, hvis de bliver bedt om at matche en konkurrents pris. Der er altid gode aftaler ude i markedet, og forhandlerne ved det. Vær derfor gerne i kontakt med flere forhandlere før du køber, og lad dem så konkurrere om at lave salget til dig.

5. Foretag altid en testkørsel

Der er intet andet som kan erstatte en testkørsel, det er derfor altafgørende at du gør dette inden et køb. Hvis du står overfor at vælge imellem flere forskellige biler, så prøv gerne dem alle. Som tommelfingerregel skal du altid prøve bilen inden du køber den.

 

 

Author

Write A Comment